Jeg bruger normalt Royal Canin vådfoder og køber når de er på tilbud 2 æsker (a' 12 stk.) for 100kr. Gourmet Gold koster 90kr for 24 dåser.
Indtil for et halvt år siden fik de sjældent dåsefoder, af 2 grunde. Den ene at de altid fik dårlig, ildelugtende mave. Og den anden fordi de konstant tiggede dåsemad hvis de fik det ofte og ville ikke spise tørfoder.
Men for et halvt års tid siden var jeg til et super godt foredrag om katte. Og blandt mange andre ting fortalte hun at katte ikke føler tørst og dermed drikker alt alt for lidt, og får nyre- og bækkensygdomme senere i livet hvis de kun får tørfoder. Vådfoder indeholder som bekendt meget vand, og det har de behov for!! Så for at spare en masse dyrlægepenge, og selvfølgelig undgå sygdom, gik jeg igang med at finde noget vådfoder der fungerede for os.
Til foredraget fortalte hun også lidt om indholdsstoffer, feks alt det snak der er opstået omkring gluten/korn. Hun sagde at det absolut vigtigste var at fodre med et foder der fungerer for katten. Dernæst hvad angår feks gluten og laktose, så er nogle(!!!) katte allergiske. Nøjagtig ligesom nogle(!!) mennesker er gluten/laktose allergikere. Man kan vælge det fra hvis man vil, men det er ikke noget man absolut skal. Mine er ikke allergiske for korn (men er tilgengæld laktoseintollerante) så det er ikke noget jeg behøver at gå udenom. Der er korn i Gourmet Gold.
Jeg hælder ekstra vand i vådfoderet. I forholdet 1:1. Så jeg hælder feks en dåse foder op i en skål, fylder dåsen med vand (og får dermed også de sidste rester sovs fra dåsen med) og hælder over i skålen og rører det sammen. Deler det i 2 skåle og serverer for de 2 højheder der nu mjaver så højt og desperat at man får indtrykket af de er 3 sekunder fra sultedøden 😹😻
Hr. Grå har svært ved at vente til der er severet, så han tyvstarter og står i vejen ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar